Valutakrydsild: Ændrede spilleregler fra ECB intensiverer søgen efter afkast - igen

Valutakrydsild - A podcast by Danske Bank

Categories:

I denne uges udgave af Valutakrydsild, Danske Banks ugentlige podcast om valuta, skal det handle om efterdønningerne af det, der – i vores optik – er en markant ændret kurs hos ECB: Vi skal ikke længere blot tale om, hvornår renterne skal op – pengepolitiske lempelser er tilbage i udfaldsrummet. ECB har således ændret spillereglerne for valutamarkedet. Vi har justeret vores forventninger til USD betydeligt og ser nu ret begrænset potentiale for dollarsvækkelse i år. I Skandinavien er det samtidig dødsstødet til et svensk rentehop i år, men Norge er en anden historie, og her kan investorerne få den – nu endnu mere – eftertragtede carry. I studiet er Christin Tuxen (vært, valutastrateg) og Arne Lohmann Rasmussen (gæst, rentestrateg).

Visit the podcast's native language site