Valutakrydsild: 2½ overraskelse over sommeren – der trækker spor ind i efteråret
Valutakrydsild - A podcast by Danske Bank

Categories:
Valutakrydsild er tilbage efter ferien, og vi gør status over udsigterne for valutamarkedet efter en sommer, som har budt på – i hvert fald – to og en halv overraskelse for markedet. Den første var Feds manglende villighed til at forpligte sig på en serie rentenedsættelser – til trods for at markederne skriger på dette. Den anden var Trumps eskalering af handelskrigen – trods netop indgået våbenhvile med Kina. Og den sidste halve var Johnson som ny britisk premierminister; det var egentlig ikke et overraskende udfald, men pundets efterfølgende svækkelse har været bemærkelsesværdig. I dette miljø har JPY og CHF nydt godt af aktie- og rentefald, og USD har holdt sig stærk, mens de skandinaviske valutaer har tabt terræn. I studiet er Jens Nærvig Pedersen (gæst, valutastrateg), Mikael Milhøj (gæst, makroøkonom) og Christin Tuxen (vært, valutastrateg).