Ved forældre eller regeringen bedst?
Valgt i Danmark - A podcast by 24syv
Regeringen vil tage et opgør med 0-6 åriges brug af skærme. Det betyder, at vores daginstitutioner i høj grad skal være skærmfri for de mindste. Men hvorfor skal vi partout lovgive på området? Og er forældre, der lader deres mindste bruge meget tid ved skærmene, dårlige forældre, der skal reddes af regeringen? Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Astrid Krag svarer (0:39).Radikales Morten Helveg træder tilbage efter to perioder som Europaparlamentariker. Og det er en Helveg, der mener, at det er svært at komme igennem med sager fra Bruxelles. Faktisk er selv de embedsmænd og lobbyister, der arbejder med EU som stofområde, ikke nok inde i sagerne til at løfte opgaverne tilstrækkeligt. Afskedsinterview med Helveg (13:07).Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået et forlig med den israelske våbenproducent Elbit Systems en uge inden, at Forsvaret købte artillerikanoner og raketkastere af selvsamme Elbit for 1,74 milliarder kroner. Vi kender endnu ikke til det konkrete indhold i forliget. Derfor spoler vi tilbage og spørger: Hvad er baggrunden for sagsanlægget? Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog tegner og fortæller (21:25). Vært: Alexander Wils Lorenzen.