Moderat sluger kamel i direkte radio
Valgt i Danmark - A podcast by 24syv
Udlændinge- og Integrationsudvalget er i disse dage i Rwanda for at blive klogere på forudsætningerne for et dansk asylcenter i et tredjeland. Betyder det, at Rwanda-modellen alligevel bliver til virkelighed? Vi ringer til Mohammad Rona, Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører, der vender på en tallerken (11:04). I Odense Kommune er der flertal for, at det skal være forbudt for ansatte i kommunen at bruge snus i arbejdstiden. Bliver man en dårligere medarbejder ved at tage nikotinprodukter? Og hvordan i alverden skal det håndhæves? Tommy Hummelmose, medlem af Konservative og formand for sundhedsudvalget, svarer (0:55). Er Ahmed Samsam tidligere agent for efterretningstjenesterne? Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen har måske svaret, men han vil ikke give det, hvis han har det. Og hans partifæller har heller ikke spurgt formanden. Vi fangede Mette Abildgaard, Rasmus Jarlov og Pape selv til Konservatives landsråd i forrige weekend (23:44). Vært: Alexander Wils Lorenzen.