Lækket intern mail sår tvivl om Alternativets forklaring

Valgt i Danmark - A podcast by 24syv

Har Alternativet bedt Theresa Scavenius om helt at holde sig fra "den grønne gang" på Christiansborg, hvor partiet holder til? Scavenius siger ja, og Alternativets politiske leder siger nej, da Valgt i Danmark kommer igennem på P1 og stiller spørgsmålet. Men en lækket intern mail sendt til ansatte i Alternativet fra partiets sekretariatschef sår tvivl om, hvorvidt Alternativets forklaring er den rigtige. Hør den sag foldet ud sidst i dagens program. Bergur Løkke Rasmussen forlod Venstre til fordel for Moderaterne, fordi Venstre "har nogle holdninger, der daterer lidt bagud", sagde han ved skiftet. Men hvordan ser Moderaternes nye europæiske klimastemme på den aktuelle debat om CO2-afgifter på landbruget? Valgt i Danmark tester Bergur Løkke Rasmussen, og så hører vi også, om han ikke har lyst til at dele sit blyantspengregnskab med offentligheden. Vært: Alexander Wils Lorenzen I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen & Jacob Pedersen

Visit the podcast's native language site