KD-formand: Svært at se Elif Demir i Folketinget
Valgt i Danmark - A podcast by 24syv
Kristendemokraternes formand Jeppe Hedaa er dagens gæst i Valgt i Danmark. Han er på banen med et nyt politisk program, der netop er blevet stemt igennem på partiets landsmøde. Men partiet kæmper stadig med kontroversielle udtalelser fra baglandet, der kaster skygger over politikken. Senest har byrådsmedlem i Brøndby Kommune, Elif Demir, udtalt, at hun ikke tror, Hamas stod bag angrebene på Israel den 7. oktober. Kan Demir sidde i Folketinget for Kristendemokraterne med den slags udtalelser? Valgt i Danmark tester Hedaa. Må Alternativets tidligere folketingsmedlem, Therese Scavenius, opholde sig på den gang, hvor Alternativet bor på Christiansborg? Ja, siger partiet til offentligheden, men anderledes lyder svaret i en intern mail sendt rundt til ansatte i partiet. Hvem har ret? Valgt i Danmark har undersøgt sagen på Christiansborg. Vært: Alexander Wils Lorenzen