Kan muslimer være racister?
Valgt i Danmark - A podcast by 24syv
Alternativet retter kritik mod regeringen, som for et år og syv måneder siden præsenterede planen for en handlingsplan mod racisme i Danmark. Men siden da har der været stille, selvom handlingsplanen for et år siden skulle have været diskuteret i Folketinget. Alternativets minoritetsordfører, Christina Olumeko, giver sine bud på, hvor i Danmark racismen florerer mest, og hvorfor en handlingsplan stadig er aktuel. Hun får også spørgsmålet: Kan muslimer også være racister? (20:30).Enhedslistens Rosa Lund afviste i sidste uge Konservatives planer om mere politi på Christiania, men ville ikke afvise, at partiet kunne ændre holdning, hvis Christianias egne beboere bakkede op om mere overvågning og en mobil politistation. Derfor spørger vi Hulda Mader fra Christianias pressegruppe, hvad de beboere, hun repræsenterer, ønsker fra politikerne for at løse problemerne med hashandlen i Pusher Street (11:40).Da Volodymyr Zelenskyj holdt tale foran Christiansborg, spurgte vores udsendte, Jacob Pedersen, blandt andre Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, hvad de danske F16 fly må bruges til i Ukraine. Kollerup kan dog ikke svare på, om flyene må operere i luftrummet over Krim (02:07).Vært: Alexander Wils Lorenzen.