DF'er afsløret af sin egen bror: Det har vi aldrig talt om
Valgt i Danmark - A podcast by 24syv
Dansk Folkeparti vil sende asylansøgere i en midlertidig asyllejr på Flådestation Grønnedal i Grønland. Men kan flådestationen overhovedet bruges som asyllejr, eller trækker DF bare et forslag ud af røven? Da partiets medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, skulle svare os i sidste uge, sagde han, at han blandt andet byggede sin viden om Flådestation Grønnedal på samtaler med sin bror. Men som du kan høre i dette indslag, har Anders Vistisens bror aldrig været udstationeret på Flådestation Grønnedal og har efter eget udsagn ikke talt med sin bror om flådestationen (00:50).Der er endnu ikke indgået en formel, skriftlig aftale med Ukraine om de F-16-kampfly, som den danske regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har doneret til Ukraines forsvarskamp. Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Valgt i Danmark. Derfor findes der lige nu ikke nogle betingelser for, hvad flyene må bruges til, og hvor de må bruges. Står det til Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, må flyene hjertens gerne på sigt bruges til at ramme mål på russisk territorium. Og med det samme til at ramme mål i de russisk-annekterede områder Donbass og Krim (09:00)Der er dog delte meninger om, hvad de danske kampfly må bruges til. Så selvom der er enighed om at donnere kampfly, er der langt fra enighed om, hvad Zelinskyj må bruge dem til. Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe. vil nemlig ikke tillade, at de danske F-16-fly bruges til at operere over Krim og Donbass - heller ej russisk territorium (23:30).Vært: Oliver Bærentsen.