#2 Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner

Travlt med ingenting - A podcast by RUCLYD

Categories:

De fleste af os arbejder 37 timer om ugen, hvis ikke mere. En sådan arbejdsdag er for flere akademikere proppet med rapporter, registrering og kontrol af oplysninger, som ingen bruger, men blot er til for at overbevise andre om, at tingene er gjort efter bogen.

Det samme gælder, når chefen i virksomheden efterspørger årsrapporter, performance ratings og tidsregistreringer. Selvom disse opgaver for mange kan virke drænende, så er bureaukratiet baseret på idealet om at forhindre fejl og f.eks. sikre at borgerens rettigheder er på lige fod med alle andre. Men spørgsmålet i denne episode er, om disse sikkerhedsforanstaltninger i sidste ende gør mere skade end gavn, fordi vejen til helvede er ofte brolagt med gode intentioner.

Hvis vi ifølge forfatterne Dennis og Anders blot udviste lidt mere tillid, kunne vi måske spare os selv for en masse symbolsk kontrol og ligegyldige akkrediteringer. Men er det så simpelt, og hvordan ser denne bureaukratiske belastning ud, hvis man spørger dens ofre ude på arbejdsmarkedet.

Medvirkende:
Dennis Nørmark
Cheflæge og brystkirurg Niels Kromann
Forkvinde for socialrådgiverne Signe Færch

Visit the podcast's native language site