Ep. 31: Det levende slot (2004)
Tegnefilmpodcasten - A podcast by Martin Houlind
Categories:
TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage efter sommerferien med et kig på Hayao Miyazakis episke Howl's Moving Castle (da. Det levende slot) fra 2004. Filmen er baseret på en engelsk fantasyroman af Diana Wynne Jones, og foregår i et alternativt og magisk Europa omkring 1910erne. Filmens første hovedperson er Sophie, en ung pige, der bliver forhekset i filmens start, så hun kommer til at ligne en gammel kone. Og lige så vigtig er den titulære Howl, en troldmand som også bærer rundt på en hemmelig forbandelse. De to møder hinanden, sød musik og masser af fantastisk magi opstår, og samtidig raser en blodig krig i landet. Denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN byder på et ca. 25 minutter langt interview med anime-ildsjælen og -pioneren, Helen McCarthy, der fortæller om Miyazaki og Studio Ghibli efter Spirited Away og giver indtil flere forklaringer på hvorfor f.eks. Howl... ikke føles som en Ghibli-film og hvad er gået galt under produktionen. Episode 31 af TEGNEFILMPODCASTEN ser ud som følger: 00:00 Intro 05:58 Interview med Helen McCarthy del 1: Howl som mandlig helt, slutningen, design + stil, Miyazakis produktioner vokser efter Spirited Away. 18:44 Interview med Helen McCarthy del 2: At appellere til et amerikansk publikum bevidst/ubevidst, Disney og Pixars indflydelse, Studio Ghibli efter Miyazaki og Takahata. 33:20 Sophie: Karakterdesign + animation 42:07 Howl: Karakterdesign + animation 52:02 Blu-rayens ekstramateriale 57:07 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN Husk, du kan tjekke framegrabs og links ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.dk/2012/08/ep-31-det-levende-slot.html. Skriv gerne en kommentar og kast lidt stjerner efter podcasten i iTunes. Så er du med til at gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude. //Tegnefilm som du aldrig har hørt dem før