Ep. 19: Arriettys hemmelige verden (2010)
Tegnefilmpodcasten - A podcast by Martin Houlind
Categories:
"Arriettys hemmelige verden" er baseret på Mary Nortons engelske børnebøger om "Lånerne". Historien er forholdsvis enkel: En dreng flytter ind hos sin tante og opdager at der bor små mennesker under gulvet, og han og den 13-årige datter i låner-familien, Arrietty, forsøger at etablere et umuligt venskab. Studio Ghibli har stået for denne tegnefilmatisering, men det er ikke Hayao Miyazaki selv der har siddet i instruktørstolen — den har han overladt til en yngre debutant, Hiromasa Yonebayashi. Resultatet er desværre ikke on til Ghiblis vante standard; "Arrietty" er en både mat og mut film. Men den tekniske side af filmen fejler bestemt ingenting. I podcasten kommer jeg ind på følgende emner: * 01:29 Intro + Golden Globe-, Bafta- og Oscar-uddelingerne * 06:04 Anmeldelse af "Arrietty" * 11:36 Baggrundsdesign * 18:42 Karakterdesign & animation * 25:07 Blu-rayens ekstramateriale * 27:53 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN Husk at tjekke framegrabs og kortfilm m.m. ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.com/2012/01/ep-19-arriettys-hemmelige-verden.html. Skriv gerne en kommentar og kast lidt stjerner efter podcasten i iTunes. Så er du med til at gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude.