S1E2 - Kærlighed med Laura
SygtStærk - med Sofie Riise Nors - A podcast by SygtStærk
Categories:
Episode Notes I denne episode har Sofie besøg af Laura Aagard Sørensen, som for to år siden – som følge af en alvorlig betændelse i tyktarmen, der var tæt på at slå hende ihjel – fik stomi. Laura og Sofie taler om, hvordan livet med en kronisk sygdom påvirker dating- og kærlighedslivet. Laura fortæller ærligt og åbent om, hvad en stomi er, og hvordan hun lever med den. Hun fortæller også, at det kan være svært for hende at være ærlig overfor sin kæreste om, hvor dårligt hun kan have det, fordi hun ikke vil bekymre ham. Laura føler, de ikke kan være unge og ubekymrede, hvis de også skal bekymre sig om hendes sygdom. Da Laura fik sin stomi var hun vildt bekymret for, om hendes kæreste ville synes hun var ulækker og ikke ville være sammen med hende. Det var også grænseoverskridende for hende at skulle vise sin krop frem for ham første gang efter operationen. Men hendes bekymring blev gjort til skamme – hendes kæreste har aldrig talt anderledes om hendes krop efter hun fik stomi end før det. Sofie og Laura taler også om det famøse afsnit af ”Klovn”, hvor Frank skubber en pige med stomi i en swimmingpool. Laura får sat helt på plads, at det er ærgerligt, at en tv-serie skildrer livet med stomi som en skamfuld lidelse, der begrænser ens udfoldelsesmuligheder. For sandheden er, at man kan leve et helt almindeligt ungdomsliv med stomi. This podcast is powered by Pinecast.