Spike Lees Vietnam-epos på Netflix + Dave Chappelles BLM-monolog på Youtube

Soundvenue streamer - A podcast by Soundvenue

Categories:

Inden for den sidste uge har to sorte, amerikanske kulturikoner begge udgivet nyt, politisk ladet materiale, der skriver sig direkte ind i det aktuelle Black Lives Matter-momentum: Komikeren Dave Chappelle har højest overraskende frigivet en halv times alternativ comedy special på Netflix’ Youtube-kanal (gratis for alle), hvori han italesætter efterdønningerne af mordet på George Floyd. Og på Netflix er Oscar-vinder Spike Lee (’Do the Right Thing’, ’BlackKklansman’) klar med den 2 timer og 35 minutter lange film ’Da 5 Bloods’, der dykker ned i sorte soldaters alt for underbelyste oplevelser og traumer under Vietnamkrigen. 'Da 5 Bloods' blander fiktion med uafrystelige arkivbilleder, og filmen har fået et hav af roser i USA – så hvorfor er Soundvenues filmreadktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich optændte af skepsis? Kan Chappelle bidrage med vigtige perspektiver på BLM-diskursen, eller handler det mere om ham selv? Og var det forkert, at HBO Max i USA for nylig fjernede filmklassikeren ’Borte med blæsten’ fra kataloget? Hør med, når Jacob og Lise diskuterer de tre titler, hele Hollywood taler om lige nu. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

Visit the podcast's native language site