Statsministeren i skydeteltet
Magten - A podcast by DR - Thursdays

Mette Frederiksen er gået til angreb på DF-formand Morten Messerschmidt. Han har fremgang i målingerne og nupper stemmer fra S. Det får Mette Frederiksen til at skyde vildt omkring sig, som var hun i et skydetelt på Bakken, mener Thornings tidligere rådgiver. Det betyder også, at udlændingepolitikken bliver en kampplads i de kommende valgkampe. Vi vender også de Radikale, der drømmer om at komme i regering, men de partier, de havde lavet en alliance med, har vendt de Radikale ryggen til fordel for et blåt projekt. Så hvad gør Martin Lidegaard nu? Medvirkende: DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime, tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory og formand for de Radikale Martin Lidegaard. Tilrettelægger: Theodora Renard.