Razan Haugaard / Forfatter
Sådan gjorde jeg - A podcast by Trine Askholm
Categories:
I dette interview møder Trine Askholm Razan Hougaard. Razan er forfatter, rådgiver, mor og rollemodel. Men hun er først og fremmest et menneske, der aldrig har mistet modet og viljen til at leve og gøre en forskel. Da Razan bliver gift som 13-årig, troede hun, at hun blev bortadopteret. Hun var slet ikke klar over, hvad et ægteskab kunne være, og hvad det indebar. Hun var et barn både inden i og udenpå. Razan mødte ikke sin mand før efter brylluppet, og kort tid efter blev hun mor for første gang. Som 17-årig kom hun til Danmark med sin mand og to små børn. De var flygtet fra Sadam Husseins regime til fods henover bjergene til Iran og herfra videre til Danmark. Ved ankomsten kunne Razan med det samme mærke, at det her land var et sted hun gerne ville være en del af. Hun var nysgerrig på at lære kulturen og sproget. I dag er det mere end 30 år siden hun flygtede fra Irak, men angsten og følelsen af svigt følger hende fortsat. Og alligevel har hun aldrig mistet modet til at komme videre og lever i dag som en ægte rollemodel, der hjælper kvinder, der kommer til Danmark fra andre kulturer, med at blive bedre integreret.Vært og tilrettelæggelse: Trine AskholmProduktion og klip: Damn PodcastLæs mere om diversitet og rollemodeller i dansk erhvervsliv på innovatorq.com og find os på Instagram på @innovatorq