2. søndag efter helligtrekonger. Leise Christensen i samtale med Ane Ørgaard Bramstoft
Prædiken på vej - A podcast by FUV
Categories:
Kærligheden er både livets kilde og livets rod. Det bliver tydeligt i mødet mellem en kvinde og Jesus en dag ved Jakobs brønd i Sykar. Samtalen mellem den samaritanske kvinde og Jesus i Johannesevangeliet er en af de længste og vigtigste samtaler, der er gengivet i evangelierne. De taler om det levende vand og til sidst bekræfter Jesus for hende, at det er ham: Han er den Messias, der skal komme, han er Kristus. I samtalen mellem sognepræst ved Skt. Johannes Kirke, Aarhus, Leise Christensen og sognepræst ved Vor Frue Kirke, Aarhus, Ane Ørgård Bramstoft, udfolder Leise, der også er ph.d. i Det gamle Testamente spørgsmålet om, hvor Gud er i verden. Er han i himlen, i templet eller i Samaria en dag, hvor solen står højt? Er han skjult i mørket eller åbenbaret, som den, der bringer det levende vand? Og hvordan hænger alt dette sammen med dåben?