P1 Debat: Urimeligt regelret UEFA? - 15. jun 2021

P1 Debat - A podcast by DR

Det var rystende. Og rørende. Og så kom reglerne: Det danske fodboldlandshold skulle spille fodbold, selv om de og hele verden lige havde set Christian Eriksen få hjertestop og blive genoplivet på banen i Parken. Stillet overfor valget mellem pest og kolera, accepterede de at spille kampen mod Finland til ende. En beslutning, landstræneren og DBUs direktør siden fortrød. Hvem kunne træffe den rigtige beslutning? Kunne man ikke bare have aflyst? Nægtet? Er regel-rytteri urimeligt, når det handler om liv og død? Eller er det netop midt i chok og kaos, at reglerne er allermest nødvendige? Mens landsholdet forbereder næste kamp, giver P1 Debat giver plads til eftertanke og diskuterer, hvad der egentlig er vigtigst, når katastrofen rammer midt i fodboldfesten. Hør fodboldtrænerne Troels Bech og Peter Sørensen, Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen, professor i idrætsjura Jens Evald og Frits Ahlstrøm, tidligere mediedirektør i UEFA. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Visit the podcast's native language site