P1 Debat: Epidemikontrol - for hvem? - 7. jul 2021

P1 Debat - A podcast by DR

Der er fadøl, fællessang og fodboldfest - og meget lidt epidemikontrol i jublen over det danske landsholds sejre ved EM-slutrunden. Er det derfor, vi stadig skal acceptere at kirken og kulturlivet kører på lavt, coronasikret blus? Er kampen for at presse englænderne til at lukke lidt flere danske roligans ind vigtigere end begravelser og bryllupper med begrænsninger? Nanna Meyer kæmper for at holde sit bryllup i tredje forsøg, teatre slås med afstandskrav og karantæner, Copenhagen Pride skærer tænder over, at deres gadefest er aflyst, mens Nibe Festival insisterede på at gennemføre en miniudgave af musikfesten på trods. Mens politikerne er gået på sommerferie, diskuterer P1 Debat, hvem der skal skabe balance i et corona-regnskab, hvor fodbold åbenbart trumfer alt. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Visit the podcast's native language site