Episode #68: Besøg i gadget-huset, kriminelle og lidt om MacBook Pro

Tech med John G | MereMobil.dk - A podcast by John G

Categories:

Kom med til Fremtidens Hjem, der er en overflod af techdimser. Hør om den nye MacBook Pro 16” samt om du skal være nervøs for hackere. https://youtu.be/QnG7SFAD5Xc Lidt om tech-podcast episode 68 Jeg bor i et inferno af gadgets og teknologiske dimser, hvor nogle er mere smarte end andre. Netop fordi jeg interesserer mig for teknologi, var det nærliggende at lægge vejen forbi ”Fremtidens Hjem”. Besøget kom der et interessant indslag ud af. Det kan du høre her i tech-podcasten. Udstillingshuset, der ligger i Vindinge ved Roskilde, er fyldt med alle de gadgets du kan tænke dig, og så er huset tilmed næsten selvforsynende med strøm. Du kan besøge huset hver søndag og opleve det på egen hånd. I episoden her kan du desuden høre om IT-kriminelle. De kan lige så godt stå bag ved dig i Brugsen eller Rema 1000 frem for at komme fra Kina eller Indien. Det var lidt af en overraskelse for mig. Jeg har talt med sikkerhedsekspert Michael Dahl, der ikke mener vi skal gå i panik eller holde op med at bruge smartphones af frygt for farlige ting. I stedet skal vi have mere omtanke ind i vores omgang med teknologien. Du kan i dette indslag høre hvilken mobilplatform som eksperten mener er den mest sikre. Denne podcast-episode er produceret på den nye MacBook Pro 16-tommer. Hør mere om maskine i slutningen af episoden. Jeg henviser undervejs til en tidligere episode, hvor IT-guru Preben Mejer deltog. Du kan høre ”Not so smart-home” her. Tech-podcast 68 er optaget den 2. december 2019. Sådan hører du tech-podcasten Du kan lytte til podcasten fra din smartphone, computer eller smarthøjttaler. Vi er tilgængelige på Android, Apple Podcasts og Spotify samt den nye danske tjeneste Podimo. Her kan du bladre i arkivet af spændende podcast-episoder. Mere til historien MereMobil.dk udgiver cirka hver fjerde uge en ny podcast på dansk om teknologi. Jeg forsøger hver gang at producere episoder hvor helt almindelige teknologiinteresserede danskere kan være med – altså dem som ikke er super-nørder.

Visit the podcast's native language site