Hvordan påvirker isolation og manglende legeaftaler børnene?

Hej Marianne Tak for alle de gode og nyttige ting du deler på din side. Det er fantastisk. Jeg har et par spørgsmål, som jeg tænker kunne være rigtig rart for mange lige nu, at få afklaret, som du med din ekspertise måske kan hjælpe med. Som det ser ud nu er alle børn i “isolation” i minimum en måned. Den måned bliver med stor sandsynlighed til 2. Hvor længe går det, at børn er isoleret fra andre børn og næsten også for omverden, uden at de tager skade af det, eller at det påvirker dem meget negativt? De får jo ikke meget social stimuli. Man kan jo godt lave små legeaftaler, men jeg må sige at vi holder os fra det indtil videre, da vi jo godt ved at det er klogest at lade være. Et andet spørgsmål for os forældres skyld: Hvor meget kan vi tillade os at trække os tilbage (overlade børnene til “sig selv”) og arbejde/lave voksen-ting, nu hvor børnene ikke er afsted i institution? Vores børn er 2 og 4 år og har derfor brug for meget hjælp, så det er svært at nedprioritere dem, men det er omvendt også nødvendigt at foretage nogle voksenting, så hverdagen ikke sejler alt for meget. Arbejde er selvsagt nødvendigt for de forældre, der ikke har fri og det er derfor svært at give børnene den nødvendige opmærksomhed. Hvor meget skader det dem hvis det står på i flere måneder? Tror spørgsmålene og måske et par råd til at komme igennem de mange anderledes, for børnene lidt kedelige dage, kan hjælpe mange i disse lidt hårde hjemmetider. Kh Sofie ❤️ Kære Sofie Det er nogle rigtig gode spørgsmål, for det er svært for mange familier, at få alle ender til at hænge sammen. Børn tager ikke skade, af at være isoleret nogle måneder sammen med deres forældre pga corona virussen. Snarer tvært imod. Flere forældre river ½ år ud af kalenderen, for at rejse jorden rundt sammen med børnene. Nogle sejler på det åbne hav i uger/måneder uden at møde andre, og de kan ikke have særligt meget legetøj med om bord på skibet og er uden internet til iPaden. Flere og flere forældre hjemmepasser deres børn, og de tager ikke skade tvært imod. Rigtig mange børn, selv de helt små, har en stresset hverdag. De er i store institutioner med for få pædagoger, der kan hjælpe dem. Hvilket er skadeligt for vores børn. Når vi oplever, at vores børn reagere på isolationen, så er det fordi: Hverdagen ikke er som den plejer at være - vi er vanemennesker, jo mindre barnet er, jo vigtigere er det, at holde fast i de daglige rutiner (børn reagere også, når sommerferien starter) Barnet keder sig - de er vant til, at der sker noget hele tiden. De er vant til så mange stimuli, så nu hvor der pludselig er stille, ved de ikke hvad de skal gøre af sig selv. Barnet føler sig ensomt - fordi vi forældre har fået travlt med alle de kasketter, vi har fået på, på én gang: Forældre, medarbejdere, lærer, pædagoger osv. Børnene føler sig ensomme, fordi vi ikke nærværende. Børnene mærker vores bekymringer og dårlige samvittighed - det smitter af på vores børn Mindre børn kan ikke sætte ord på, det der er svært. Det handler derfor om, at vi ser budskabet bag barnets opførsel. Det gælder fx, når dit barn bliver opmærksomhedskrævende ved at hænge i skørterne, klynker, river ting ned, får raserianfald, eller når der opstår søskende skænderier. Det vi forældre kan gøre er, at: Skabe en ny hverdag med nye rutiner - I kan lave et skema (gerne sammen med børnene) som viser, hvad I skal lave, og tale om skemaet hver dag Spejle dit barn - Spejl dit barn, når noget er "træls" ved at sætte ord på det dit barn føler eller gentage dit barns egne ord. Fx "Er du sur på lillebror, fordi han tog din dukke?" Få hjælp - Drop de alt for store forventninger til dig selv. TV og iPad er helt okay.