#4 - Udtryk

Lyt - A podcast by Silkeborg Bibliotekerne, Vejle Bibliotekerne

Categories:

Som læsere er vi vant til at litteratur, også lyrik, udfylder nogle bestemte konventioner - fx ved at være at finde i en bog med omslag, sider og ryg. Så hvordan reagerer vi som læser, når digtene ikke er ordnede på den måde? Når de findes i en kjolelomme, i et apotekerskab, et blomsterbed eller en bog, i hvis forside vi kan spejle os selv? Hvad kan vi egentlig genkende som lyrik? Denne episode handler om udtryk. Om de digte og digtsamlinger der ved hjælp af deres udtryk giver læsere et andet indtryk, end vi er vant til. Maria Louise Christensen har interviewet Gerd Laugesen (f. 1979) om hvordan hun har arbejdet med at skabe anderledes, kunstneriske udtryk i sine digtsamlinger og om, hvad hun mener, når hun siger at "digte er ikke svære at forstå, man skal bare tage dem på". I samtale med Sebastian Bune inddrages også eksempler fra en række andre forfattere, herunder Morten Søndergaard og Athena Farrokhzad, der også har benyttet sig af at give deres udgivelser overraskende og spektakulære udtryk.

Visit the podcast's native language site