Konservering i Danmark! Grön omställning och bokrecension
Konserveringspodden - A podcast by Konserveringspodden
Categories:
Häng med till Danmark och Koncerveringscenter Veijle. Vi pratar med Lise Ræder Knudsen och Michael Højlund Rasmussen om centrets verksamhet och lågenergimagasin där samlingar från en mängd museer samsas under samma tak. De berättar också om Danska museers initiativ för att driva på en miljövänlig omställning, Museernes grønne akademi. Danska ord som kan vara bra att ha med sig när man lyssnar är: Amt kan på svenska översättas till län eller region. Bang betyder rädd eller orolig.Fälles betyder gemensamt och fällesmagasin är det samma som gemensamma magasin. Vidareutdannelse betyder fortbildning eller vidareutbildning. Bärdygdighet betyder hållbarhet. Längst ner i den här texten är intervjun transkriberad på danska för att göra det lättare att hänga med. Länkar: Artikel om national undersøgelse af alle danske museers magasiner: https://www.icom-cc-publications-online.org/5645/The-road-to-a-national-plan-for-sustainable-preservation-and-care-of-collections-in-Denmark fremlagt på ICOM-CC’s møde i Valencia 2023. Artikel om danske lav-energimagasiner: https://www.icom-cc-publications-online.org/5645/The-road-to-a-national-plan-for-sustainable-preservation-and-care-of-collections-in-Denmark Konserveringscenter Vejle: www.konsv.dk Boken som Nina recenserar: Cultural Heritage Microbiology https://archetype.co.uk/our-titles/cultural-heritage-microbiology/?id=385&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR257W2fop4EP0ViekNLifImQtdoXW_lVP7VowK4820xKq1PnhlERiz9G2A_aem_ZmFrZWR1bW15MTZieXRlcw Musik: Marcus Frenell Transkribering av intervjun (notera att transkriberingen är gjord i ett verktyg så den är inte perfekt): Jeg hedder Mikael Højlund Rasmussen, og jeg er uddannet konservater, bachelor i konservering fra 1986 og kandidat i 2001. Jeg har arbejdet det mest af mit liv her på Konserveringscenter Vejle, dog afbrugte en periode på 9 år i et andet konserveringscenter, der ligger i Vestjylland, og det er i dag, at konserveringscenteret lå i sin tid under de danske amter, men de blev jo nedlagt i 2006 og i en lang periode på ca. 10 år, hvor vi så finansierede af staten. Men det stoppede sig, og vi blev privatiseret, så nu fungerer vi på Vilko, som et privat virksomhed, men er egentlig organiseret som en, det man i Sverige vil kalde en, stiftelse. Jeg har så været leder af den her konserveringscenter i Ølgod i de her 9 år, og nu er jeg tilbage på min gamle arbejdsplads og fungerer som almindelig konservater. Mit speciale er papirkonservering, men i dag laver jeg projekter af alle mulige slags, hvor jeg er venlok som slags projektleder på mange af dem. Og så har jeg arbejdet en hel del med preventiv konservering i forbindelse med vores magasinvirksomhed her på stedet. Så underviser du på det grønne akademin her? Ja, jeg skal være med til et af kurserne her på det grønne akademi, og det er ud over, så underviser jeg også på UDMS efteruddannelse. Jeg har et fast kursus om ringgøring på museerne. Så har jeg en periode veret formand for den danske afdeling af nordisk konservatorforbund i cirka 10 år, tror jeg det var. Og jeg har også siddet i bestyrelsen i organisationen Danske Museer i en period. Og det skyldes al sammen en meget målrettet ide om, at vi vil prøve at søge politiske indflydelse til fordel for vores farvelighed, fordi det havde vi ikke rigtig gjort før. Og det var noget jeg gik ind i i slutningen af 1990'erne, 90 årne. Og det har haft, det har været godt for faget, tror jeg. Jeg synes ikke altid, at vi får så meget ud af det, men vi bliver da kendt og hørt. Og det er vigtigt for alle professioner i virkeligheden. Jeg hedder også Lisa Redder Knudsen, og jeg er uddannet Kulturhistorisk Konservator i 1986. Og jeg har så siden hentaget en PhD, hvor jeg arbejde med archéologisk textil. Og jeg har først været 10 år på Silkeborg Museum, hvor jeg var den eneste Kulturhistorisk Konservator, og hvor det var et mindre museum, men med mange besøgene, hvor jeg har lavet udstillinger. Og jeg har haft ansvar for at lave en udsting, for eksempel fra Lætland, lige da der blev åbnet efter Murans fald. Så det var rigtig spændende, hvor jeg havde en helt flok ledder over og samarbejde med at lave udstillinger. Det er et stort kongeslåt fra El Gamel, som ligger ved Kolding, syd for Vejle. Og der er vi så flyttet af flere omgange, fordi der var ret dårlig arbejdsmiljøforhold og dårlig forhold til at have et konserveringscenter. Så den meget kortige historie er, at vi i 2003 flyttede her til konserveringscenter Vejle på Maribowvej, der ligger i et industrikvarterer nord for Vejle. Det ligger tæt op af motorvej E-45, der går nord og syd, men også E-20, der går øst-vest. Og det vil sige, at der er rigtig mange museer, som har nemt ved at komme hotel. Og allerede dengang i 2000. Ja, det var faktisk, da vi skulle flytte. Da vi kom fra det, der var der nogle store bygninger ved siden af, hvor Amtsborg Mesteren spurgte mig om jeg kunne bruge dem til noget. Og jeg sagde, at museerne har rigtig dårlig magasiner, det er jeg sikker på, at vi kan bruge til magasiner. Og det var så gamle bygninger, som var brugte til psykisk handicapede personer, hvor det var værelser. Og det gjorde det meget svært at anvende til magasiner. Så sammenlignede vi dem med andre typer magasiner, man kunne lave. Og så blev det faktisk til, at vi begyndte at arbejde på at lave et nybygget magasinhåb. Og der sagde jeg, at det var et armtid, der var der syv kulturhistoriske museer. Det var dem, vi arbejde for dengang. Og jeg spurgte dem, hvis vi kan skaffe penge til at bygge et nyt magasin, hvor mange har så lyst til at være med i det. Og det var der mange, der havde. Vi troede, vi kunne skaffe penge til det. Det viser, at den her bavside af museerne, som magasinerne er, det viser ekstremt svært at skaffe penge til. Folkene ville ikke give til det. Men vi arbejde på det på andre måde, og det endte med, at vi fik finansieret, så vi kunne bygge 5.000 m2. magasin i første omgang. Så det var det, og det er det fortfarende. Men det var et magasin for flere museer. Det er et fælles magasin. I begyndelsen var der 16 bruger, der nu er nogen af 20 museer og andre kulturarvstillusioner, arkiver, kirker, andet, hvor vi har i magasinet. Hvorfor gjorde man så? Hvad var det for, at man havde dårlig magasin Men det blev også meget transporter. Men det var enda en fordel at gøre så? Ja, det var en stor fordel. Med de kulturhistoriske museer er der ikke så voldsomt brug af deres samlinger. I begyndelsen var det noget, hvor man var bange for, hvad ville det betyde med den transporttid. Men det har viset, at det er ualmindeligt fornuftigt. Vi begyndte allerede dengang, da vi lavede et stort arbejde for, at det skulle blive så energie neutralt som muligt. Der begyndte vi at udvikle på det der. Vi fik kontakt med en ingenjør, som lavede POD om passive klimatisering af gamle bygninger. Han så på gamle bygninger, blandt andet skog Kloster slott i Sverige. Kælderen under Domkirken i Kølen har en helt fantastisk opbevejskvalitet. Den har en naturligt godt opbevejsklima for kulturhavn. Det ville han gerne undersøge. Hvad var det, der gjorde det i byggematerielerne Hvordan kunne man overse det til moderne byggematerielerne? Han fandt ud af, at det var, blandt andet, rigtig tykke mure i teil. Det gjorde, at det blev en meget langsom klimaforandring herover. Temperaturen varierer langsidigt? Det holdede ned og lovfolkigheden hjem. Så var det virkelig vigtigt, at guldvægene ikke var isoleret, men at de var tætte. Det betyder, at jorden er 8-9 grader rundt. Når du ikke har isolering i guld, så er guldet de der 8-9 grader. Det betyder, at du har en kæmpestor varmeflade, når det er koldt om vinteren, og en kæmpestor køleflade om sommeren, hvilket gør, at temperaturen bliver jævnet ud. Til en rolig kurve, der ud i magazinet går fra omkring 8-9 grader, når det er koldt om vinteren, og så omkring en 15-16 grader. Og så kan vi med en ganske lille affolkning holde til lovfolkigheden på det, vi ønsker. Der har vi i rum, der er 40 % lovfolkighed, og i rum, der er 50-50 %. Det er bra, at det siger 50. Men har ni successivt uddørket storleken på magazinen? Ja, og vi har jo også blivet lagt sammen. Vores to konserveringscenter er nu 23 ansatte. Vi er 23 ansatte nu, hvor de 20 er konservatorer, og så har vi et administrative medarbejder, og vi har to medarbejder i magazinet, som er forvældre. Og er det fortfarende, er det flere museer ansløg? Ja, og vi er rigtig mange museer nu. Vi har fast samarbejdsaftale, hvor vi i deres bevaringsaftaling får 22 museer, og så har vi yderligere 8 museer i magazinet, som udover. Så vi arbejder for med fast aftale for omkring 30 museer. Og det vil sige, at i Danmark er det her med statsanarkendelse og statsanarkendte museer. Der findes 97 statsanarkendte museer og 6 statslige museer. Og vi arbejder for de der omkring 30 museer, der er statslige eller statsanarkendte. Og det betyder, at det er næsten en tredje del af museerne i Danmark, vi arbejder for. Men findes det ikke den riske at have så mykke på et sted? Jo, det var også en issue dengang, da vi skulle sætte det i gang. Det var noget, man tænkte over, hvor man netop var bekymret for, at hvis det brænder, så er det hele. Men det visste sig, at genstandene kom fra så dårlig magasiner, og der var så lidt styr på brændalarmer og alt muligt andet. Og vi har gjort alt, hvad vi kan for, at det ikke brænder forbygelser på alle leder, plus at vi ligger, vi har lagt sted, så det kun er 4 km fra brændstationen, og vi laver for eksempel termofografering af vores elinstallationer i magasinet hver dårl, som man kan se, hvis der er ledninger, der begynder at blive lidt varme. Det er det, det starter med. Og der er slukket i magasinerne, når det er nat, så der ikke er strøm på, og så videre. Så der er gjort mange ting, for at det ikke er et problem. Jeg fortalte om, at vi havde bygget det her magasin i 2003, i 2010 begyndte vi at skulle udvidde det, og jeg fik så et samarbejde i gang med Danmarkstechniske Universitet, hvor jeg fik fat i nogle folk, som var virkelig dygtige til at lave simulering af bygningsklima. Og det de gjorde, var, at jeg havde et fantastisk magasin i forvejen, som var ikke så særlig bekostligt at bygge, og som havde meget høj kvalitet i opbevejring, og som havde meget lavt energiforbrug. Men der vil jeg gerne have alle de ting, vil jeg gerne have bedre endnu, så det spurgte jeg om, vi kunne få. Og der endte vi med at få en nyt byggekoncept, som er baseret på betong, og på, at der ikke er isoleret i guldet også, men også på tættigheden af bygningen. Og på det tidspunkt, da vi byggede det, der var det Danmarks tætteste hus. Og i det gamle magasin, da er vi nede på at bruge 1,5 kW per kubikmeter magasin per år. I det nye er vi helt nede på 0,4 kW per kubikmeter per år. Og i et konventionelt klimastyrret magasin, der må man regne med, at det er omkring 3 kW per kubikmeter per år. Og det betyder faktisk, at vi kan have en meget høj kvalitet i bevaringen samtidig med, at det er billigt at bygge, og samtidig med, at vi spare over 98% af den energi andre bruger. Det vil sige, at vi bruger kun 2% af det andre bruger. Det er helt ekstremt, det vi spare. Og det har vi skrevet om internationelt. Derfor så, når der skal bygge snydt magasin i England eller i Meldbøren eller i Turku i Finland, så kommer de her besøg og ser det her magasin, fordi vi kan gøre det super godt for kulturarvn og billigt samtidig. Og så spares CO2. Men det er jo på baggrund af byggeriet, der lavede betong og med stålplader uden på. Og det er super CO2 neutralt i forhold til driften, men jo ikke i forhold til byggeriet. Og det, vi så har søgt penge om og fået gang i, det er at udvikle det byggekoncept, så vi kan gå i gang med at se på, kan vi finde nogle materialer, som man kan erstatte betong med, kan vi finde noget, der er en måde at bygge på, så vi får alle de gode kvaliteter fra det gamle magasin, men at det bliver mere CO2-neutræt. Nu er jeg her et nordiske snak, vi har her. Så kan jeg jo fortælle, at sådan en sted som anno-museerne i Norge, det er der hvor Hammer og Elvorm, det ligger i Elvorm, der har de kommet her, så vil de gerne have et tilsvarende bevaringscenter, som vi har. Og det har de fået bygget, jeg tror, de var her fire gange. Ja, de har været her og se og snakke om, hvordan de kunne bygge det. Og de vil gerne have noget, der var man til vores, men de vil gerne bygge det i tre. Det var jo en lov. Det var jo en lov, så det skulle være tre. Ja, så det er bygget på samme prinsiper, men i træer. Ja, de har prøvet at bygge i træ. Ja, det passer i Sverige også. Ja, det kunne man snil gøre. Men det er det, vi arbejder på nu her, og er i fuld gang med at prøve at finde ud af, hvad er der af alternative byggemateraler, og hvordan har det sammenhængt med den risikovodering, som konservatorer tager af alle de skader, der kan ske på genstanden i et museumsmagasin. Og hvordan hænger det så sammen med den måde, vi bygger det på? Hvordan kan vi få det samme gode klima- og opbevejningsforhold, som i et magasin og beton? Dels har vi totalt det om, hvilke type museer der var med. I starten var kunstmuseerne ikke så interesseret i det, der er det her med, fordi de bruger deres samlinger meget, og det vil sige, de ville være meget opsatte på, at have samlingerne tæt på museet, altså med en integreret del af museet. Men der er flere af dem, der også har indset, at der var fordel forbundet med at have det i et fælles magasin. Der er jo flere kunstmuseer i de senere år, end vi havde, da vi startede. Det synes vi jo selvfølgelig er spændende og udfordrende, men det er også et udslag af, at vi kan levere noget, både sikringsmæssigt og klimamæssigt, som de ikke selv er i stand til, i samme grad i hvert fald, at have. Vi kan gøre det billigt, og vi kan gøre det godt, og det er en museer, jeg har brug for. Vejlen, men jeg sagde, at det ligger næra store vægar. Det var dært, at jeg var opfattet. Men hvor ligger det? Hvilken ø ligger det? - For det ligger ikke på... - Det ligger i Jylland. Rigt tæt på der, hvor brugene går over til fyn. - Ja, okay. - Lidt over for. - Ved fjorden er de fjorde, der går ind opgangs Jyllands østkyst, og der er vejle en af de fjorde, der går ind. - Hvilken er største, nærmeste stade? Der ligger vejle, og så ligger der Kolding, som er kendt, og Fredericia. Så tager det en hård som ser, så er der en time mod nord, der ligger Aarhus, som er den næste største by. Ja, jeg tænker, at det kan være bra at nemnes, at man kan orientere sig. Den her grønne omstillingen, som man har gjort i Danmark over de her museernas grønne akademi, hvad kan I berætte om det? Hvad er bakgrunden her til, og når startede den? Jeg sidder i organisationen Danske Museers Bestyrelse og har gjort det en del år, og der har vi jo dels den politiske organisation, som arbejder for, at museerne får gode forhold til det politiske system. Blandt andet er der lige nu en meget stor sag i gang, som handler om, at den måde statstilskudnet til museerne bliver givet på, at det skal laves helt om, der ligger en masse gamle måder at gøre det på, som handler om amterne, fyldgerne, da de bliver nedlagt, og den måde til at komme. Amterne, det er myndighed. En kommune er den lille størrelse, og staten er den store, og før var amterne i mellem, men i 2007 blev amterne nedlagt i Danmark, men strukturerne, derfra, hænger her stadigvæk med hensyn til økonomien. Det er noget af det, der virkelig er vigtigt i Danmark for tiden, det er, at statstilskudet bliver lavet om, og nogen museer står til at meste rigtig mange penge, og andre står til at få penge, og der er diskussion om det lige nu. Men det sidder jeg selvfølgelig tæt på, når jeg sidder i organisationen Danske Museers Bestyrelse, og vi forkorter jo organisationen til ODM, Organisationen Danske Museer. Og udover det politiske interessebarer-talse, så har vi i ODM kursusvirksomhed, hvor vi har Danske Museers efteruddannelse, hvor vi har alle mulige kurser, og det er der Mikael blandt andet har underviser i ringgøring på museerne. Men det er jo et vigtigt isjue i forhold til bevaring, fordi med et dårligt ringgøring kan man udlægge rigtig meget på et museum. Så det med at få ringgøringsfolk til at tænke på den rette måde, og gøre rent på, og tænke på med hensyn til ringgøring af genstanden, det er virkelig vigtigt for bevaringen. Eller at få museerne til at prioritere ringgøring også på magasinerne? Det fannes en politisk vilje her. Ja, men det jeg egentlig ville sige, det var, at der er de to dele, og der har der så faktisk været, vi har haft forskellige grønne temer på vores landstækende møder flere gange, og så kom der den her ide om at søge midler til at lave et grønt akademi for museerne. Og der har vi en fondt, Augustinusfonden, som har virkelig mange midler, og som synes, at det var en interessant ide. Så der blev udviklet på, hvordan man kunne arbejde med at gøre museerne mere grønne, og hjælpe til det kollektivt. Og der kom så faktisk en bevilling på 5 millioner, og jeg tror den er stedet til 5,6 millioner kroner. Og der er en lang række initiativer, som kører igennem de her 3 år, hvor det er en del af det. Vi skal måske lige sige, at grunden til, at vi som konservatorer, og indvalveret i organisationen Danske Museet, skyldes, at vi fra start af, har været medlemmer af organisationen, og haft Lise, har faktisk været med til at skabe denne organisation på baggrund af, jeg tror det var 3 oprennelige museumsorganisationer, der blev fusioneret sammen tilbage i 2005. Og fordi hun var så deltog så meget af det, så er det oplagt, at vi har såd for at få konservatorerne med hele tiden. Og vi har også på det orienteringsmæssige og faglige plan igennem mange år været tilknytte, i hvert fald en af de her tidligere museumorganisationer, så det var naturligt, at vi knytte an til organisationen Danske Museet, og har den var igennem selvfølgelig søgt at vare til hele bevaringesområdet, eller samlingsvaretelsesområdet i Danmark. Jeg siger det fordi det er ikke en almindelig organisation, for jeg tror ikke det er det samme svære, og i hvert fald ikke noget. Konservatorer har ofte rigtig svært ved at få den indflydelse, som vi gerne vil på den gode bevaring, og der hvis vi kan komme ind og påvirke lovgivningen, og den måde man arbejder overordnet på museerne, så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre. Den her grønne omstillingen af museerna, det er ikke bare konservatorer, antag jeg, som del af det. Det som rør konservatorer, eller er så klart bevarendet med en effektiv magasin, effektivt på grønt sätt, og de metoder, man anvender for bevarendet. Finns det noget mere at sige om det? Der er lavet sådan et charter for den grønne omstilling af danske museer, og det er, at det er, at museernes grønne akademi begynder at prøve at få så mange som muligt, at museerne, til at blive satificeret med en green key ordning. Der arbejder de inden for fire områder på en CO2-neutral fremtid, og den ene område er organisering, og det handler egentlig om, at de gerne vil have, eller det er et krav, at man har indskrevet museets ambitioner for at arbejde med en grønne omstilling i museets strategi. De skal have farangret bæredygtighedsopgaven i organisationen, for eksempel ved, at der er nedsat et bæredygtighedsudvalg på museet. Hvad betyder det? Bæredygtighed er, hvad hedder det på svenske, sustainability. Okay. Hvad hedder det på svenske? Det er svenske. Okay. Og så skal det også med hensyn til organiseringen, så skal der være et fokus på vidensdeling mellem museets forskellige farvegrupper, der for eksempel arrangerer løbende grønne personaledage eller lignende, for at der bliver en fælles forståelse af, hvad man kan gøre for at handle bedre grøntarbejde på en bedre grønt måde. Så er der et kommunikation, og der er målet, at ledelsen kommunikerer tydeligt om museets ambitioner, så alle medarbejder er bevistet og forstår opgavningsomfang. Og de skal årligere rapportera i en offentlig, tilgængelig årsrapport om de forpligtende mål for det kommende år med hensyn til grøn omstillingen. Og så skal man dele af sine erfaringer, så andre kan få indblik i succes- og udfordringer med den grønne omstilling. Så er der CO2-rejnskaber, og der skal de beregne museets CO2-udledning og opstille konkrete reduktionsmål. Og de som minimum skal de beregne udledninger forbundet med energiforbrud i køretøjer og i bygninger, altså biler og bygninger. Og så skal de have en dokumenteret plan for, hvornår alle væsentlig udledninger relateret til museets aktiviteter inddrages i beregningerne. Og så skal de være CO2-neutrale i 2050 i tråd med Paris-autalen. Det er de mål, der er. Så er der efteruddannelse, hvor vi løbner efter at uddannelse for at sikre, at de relevante medarbejder besider de nødvendige færdigheder til at omstille museet. Vi efteruddanner ledende medarbejder, og vi tilbyder løbende, relevante medarbejder efter uddannelse inden for museumsrelevante områder, så som bæredygtig udstændingsproduktion, preventiv konservering, klimastyring, bygningsdrift, bevaring osv. Og det er jo der, hvor Mikal så blandt andet er med i et kursus, som handler om at... ja, det kan du da selv fortælle. En fråga her, denne charter for grøn omstilling om museer. Er alle museer eller de her erkendte museerne, er alle med på den? Alle er inviteret til at være med, og der skal faktisk et stort arbejde til, og det er meget forpligtende, men det er jo også noget, der er vigtigt i forhold til, at man ud af tidsbørn, man arbejder med en grøn omstilling. Og det er alle museerne bevist om, men det kræver meget at være med her, så museerne kommer med hen af vejen, og det er ikke sikkert alle kommer med, men alle museerne er medlem af organisationen Danske Museer, så det betyder, at de får hotellbudet og kan vælge at arbejde med det. Det er jo ikke noget, man er tvunget til. Man har en tilsvarende ordning i hotel- og restaurationsbranchen, eller turistbranchen tror jeg, der er Green Key, hvor de forskellige hoteller og så videre kan tilmeldes og ordningen, og så skal de så også lige som her leve op til en lang række krav og forpligtes op på dem, og så får de et mærke, de kan sætte på deres reklemmateriale, og så kan man se, at det er et grønt Green Key-certificerede hotell, for eksempel. Så det er der, man har kopierede denne her ordning fra. Vi kender det faktisk også i forhold til ringgøring, det er derfor, jeg ved lidt om det, for der findes regler for, hvordan man gør rent, altså på den grønne måde. Ja, og Mikkel, de her kurser, hvad er der for kurser, man kan gå? Ja, altså på slutningen april skal vi have et seminar, hvor jeg taget det emne op, som faktisk er et internationelt emne, der handler om klimagrav til opbevaring og udstilling af malerier. Og det er jo fordi man på en række kunstmuseer hverden over har været vant til at stille nogle meget, meget snevre og specifikke klimagrav i forbindelse med udlån og indlån af kunst. Og da der er meget kunst, der rejser rundt i verden, så er det faktisk et meget, meget vigtigt parameter. Og det har også stor betydning for, hvor meget de enkelte museer skal investere i klimaanlæg og kontroll og så videre, for at kunne leve op til de her krav. Og der har man så ment, at det er lige nøjagtigt der, hvor museerne går hen og bliver meget, meget CO2-tunge og har svært ved at ligge op til de fordringer, der er på, at vi skal være mere grønne i fremtiden. Og derfor har man fra internationale hold vidtagede nogle meget, så man skal sige brede regler fra vores international organisation i museerne, ICOM CC International Council of Museums Conservation Committee. Og International Institute of Conservation har til samme vidtagede en regel, der siger, at de fleste museumsgenstande bør kunne opbevare os udstilles inde for eksempel et spand mellem 40 og 60 procent relativt lovfugtighed. Og en temperatur, der svarer lidt til stue temperatur, tror jeg, er 17-25 grader eller noget den stil, og med nogle bestemtere krav til udsving. Men det er altså en meget bredere formulering af, hvad hedder det, de klimakrav, man bør stille til indlågen af kunst. Vil du sige noget, Lisa? Ja, man kan sige, at før i tiden, så havde vi en indgang til det her, der var Thompson 1982, hvor det var en bog som satte krav, der sagde plus minus to grader, en grad eller noget den stil, og 50 procent. Det var meget snivret. Og det var udregnet af ingenører på et tidspunkt, hvor der ikke var noget, der havde, hvor man ikke havde nogle problemer med kronomstilling og hvad energikoster og hvad det laver og ulykker. Og vi havde faktisk ikke noget evidens, der støttede de her antalelser. Det har blevet lidt mere i dag, ikke? Det er nemlig det her. Så er der blevet lavet en del forskning, som siger, er det nødvendigt? Hvor meget kan man tilade af åbne kravene, uden at man skader genstande? Og det er jo det, der er rigtig vigtigt. Og der er der en bevægelsige gang, som handler om at gøre det mindre snævret og mere sevetogvændigt? Der har vi så, at der er en række kunstmuseer, så er de lidt større kunstmuseer, der besider mange, så er ældre og meget sjældne værker, hvor man er meget, man skal sige, forsigtig med at udvide kravspecifikationen og gøre den for bred, fordi man er bange for, hvilke konsekvenser det kan have for de enkelte værker. Det er sådan, at den regel, der er stillet op, som jeg refererede til før, er faktisk ikke mere bred end at den siger, at man skal selvfølgelig lave en risikobodering i hvad enkelt tilfælde, og man skal naturligvis tage de krav, som man mener, er rigtig at tage i forhold til nogle specifikke værker, men problemet er, at mange museer har gjort det til en generell politik, at køre med de her snære klimagrav og få ligesom at få dem med ind i den her grønne debat, så vil vi gerne ruste os selv i hvert fald i Danmark, til at være enige om, hvordan vi skal se på de her ting, hvad det er, der ligesom er, at det er politisk formålstjenelige, men også det fagligt muligt at gøre og bringe andet måde skabe en forståelse, en kompromitt-baseret forståelse af, hvad der er muligt at gøres, hvor vi på den ene side til fristiller krav til CO2-reduktion, og samtidig tager det fornødende hensyn til bevaringen af vores kultur af. Er det, har ni flere kurser, eller, som handler om, det ved jeg? Ja, der er flere kurser, der er blandt andet kursus i klimakompasset. Det er sådan, at, jeg ved ikke, om man har noget tilsvarende i Sverige, men i Danmark har vi via CVR-registeret, der hvor alle firmaer har et nummer, det er CVR, og de er nummer, der har man en hjemmeside, og der kan man gå ind, og så kan man finde en kæmpe stor database, hvor man kan bruge til at satifisere, til at finde ud af, hvilket CO2-avtryk man har. Det vil sige, man kan gå ind, og så kan man enten bruge regninger for et firma, for eksempel her på konserveringcentret, så kan vi tage regningerne for L og for benzin, og for alt muligt, og så kan vi sige, om vi har givet så så mange kroner for det, og så bonger den ud, og siger, så er jeg CO2-avtryk, det er det. Ellers kan vi gå ind og sige, vi har brugt så så mange liter benzin og så så mange liter diesel, hvor meget er det, så bliver det mere nøjagtigt, når du kun har, hvor meget det har kostet, så er det ikke helt så nøjagtigt, men der kan man gå ned i alle detaljer, og der er der kursus i, hvordan bruger man det her kæmpe system, hvordan arbejder man med det, og der har jeg været på det kursus sammen med min adminstrativ medarbejder, og der gik vi straks i gang med at lave beregningerne herfor, og der var meget af det første, som var nemt, men der var også noget af det sidste, hvor der er så mange ting, som er meget svære at gå til, og hvor man kan være bekymret for, er det greenwashing, jeg er i gang med her, fordi jeg er nødt til at tage nogle short cuts for, at vi kan ikke gå ned i alle detaljer, og der skal man være sikker på, hvordan gør man, og der er det nogle super gode kurser, og man kan gå ind på organisationen Danske Museers hjemmeside, og se på Danske Museers efteruddannelse, og se hvilke kurser der er der, og så kan man simpelthen jo se hvilken nogen, der handler om omstilling, og det er sådan, at det er lidt dyrere for folk, der ikke er medlem af organisationen Danske Museer at være med, men man kan sagtens tilmeldelse de allerfledste af kurserne, så det kan man bare gøre, og mange af kurserne bliver holdt i København, hvor organisationen Danske Museer ligger på Vartorg, som er lige ved siden af Rødhuspladsen i København, så det er også nemt at komme til med tog fra Malmø for eksempel.