At være på en rejse

Jeg hører, hvad du siger - A podcast by Djøf - Thursdays

Categories:

"Kom med på en spændende rejse" står der i flæng på jobopslag, der skal lokke nye medarbejdere ind i virksomheder og organisationer. Og når lederen står på ølkassen og beskriver virksomhedens udvikling, er det også næsten umuligt at komme uden om rejsemetaforen. Problemet er bare, at "være på en rejse" er kommet ind på en sikker førsteplads på Djøfs liste over hadeord/udtryk på arbejdspladsen. Så selvom intentionerne er store og gode, lander vendingen ikke godt. Men hvorfor egentlig ikke? Og hvad kan man sige og gøre i stedet? Det taler vært Mathilde Anhøj om med Tanya Karoli Christensen, professor i dansk sprog ved Københavns Universitet, og Rasmus Willig, tidligere lektor i arbejdsmarkedsforhold ved Roskilde Universitet.  'Jeg hører hvad du siger' er Djøfs podcast om kontorklichéer og hadeord. Måske kan vi alligevel lære noget af de værste ord på jobbet! Vært: Mathilde Anhøj Klipper og producer: Kathrine Wismann Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.

Visit the podcast's native language site