Kom de kvindelige præster med spaghettigudstjenesten?
Hvad ville Jesus have sagt? - A podcast by DR - Sundays
Categories:
I ugens udsendelse fejrer vi 75 års dagen for ordinationen af de første kvindelige præster. Hvad har kvinderne betydet for folkekirken? Og hvad har der været af modstand? Vi har fået brev fra en lytter, der gerne vil vide hvilke værdier og aktiviteter Jesus ville råde hende og hendes kollektiv til at have i højsædet. Og så hører vi fra en kvinde der har været sammen med sin mand i mange mange år, men hendes kærlighed er blevet prøvet så hårdt, at kærligheden som hun kendte den, er væk. Vi taler om aversionen for og kærligheden til nadver-ritualet: hvorfor kan det være rigtig svært at overgive sig til at gå til alters? Og sidst men ikke mindst taler vi med en lytter, som gerne vil vide hvad Jesus ville sige til plantemedicin, for det må da om noget være Guds gave til mennesket? Medvirkende: Else Hviid sognepræst i Kastelskirken i København og Helene Reingaard Neumann hjælpepræst i Marmorkirken. Du altid kan skrive dine spørgsmål til [email protected]. Vært: Iben Maria Zeuthen.