#16 Bromølle kro - Morderne og de våde spøgelser

Fårking uhyggeligt - A podcast by Mia - Fridays

Velkommen, om lidt bliver det Fårking uhyggeligt!   I denne uge er Jesper og jeg en tur på Danmarks ældste kro, Bromølle kro ved Jyderup. Langs restauranten løber Åmose Å, og netop denne er en del af et mørkt kapitel i kroens historie. I 1700 tallet havde det daværende kropar svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og det fandt de en uhyggelig løsning på. De drak deres gæster fulde, og når gæsten sov rusen ud på værelset, listede parret ind og slog gæsten ihjel. Så stjal de deres værdigenstande og kontanter, hejsede liget ud af vinduet og ned i åen.   I dag går der mange spøgelseshistorier om stedet. Der opstår tilsyneladende vandpytter ud af det blå alle mulige steder på kroen, vandhaner tænder og slukker af sig selv, døre smækker og både gæster og personale mærker stemninger, og flere har ikke lyst til at gå alene på førstesalen og i kælderen.   Hvis du vil se billeder fra afsnittene kan du kigge vores Instagram @faarkinguhyggeligt og tale med i vores Facebook gruppe Fårking uhyggeligt.  Har du spørgsmål, kommentarer eller idéer til locations kan du også sende os en mail på [email protected].   Jeg håber, I vil lytte med!  Mia.

Visit the podcast's native language site