#40 Gunnar B fra Bagsværd
Et Trin Dybere - A podcast by Palle J
Categories:
Det er meget beskrivende for, hvor langt ned Gunnar B fra Bagsværd måtte komme, at da han ramte sin bund, var der ikke nogen han kunne ønske glædelig jul – og der var hellere ingen der ønskede ham glædelig jul. Han var blevet en bums, var helt isoleret og levede et liv fyldt med angst og selvmedlidenhed. Over et par omgange fandt han ædrueligheden og i dag er Gunnar 67-år og har været ædru siden 2007. Hans hjemmegruppe i AA er den danske virtuelle gruppe Just for Today.Det er meget brugbart at høre Gunnars refleksioner om hvorfor det skulle tage noget tid før han fandt den endelige ædruelighed – hans opgør med det ’dobbeltliv’ der gennemsyrede hans levemåde til at stå på fast åndeligt grundlag i dag. For Gunnar handler det gode liv om mere end ikke at drikke. Det handler om at kunne leve en dag ad gangen uden bekymring, at kunne have relationer med andre og være noget for andre mennesker uden at have en bagtanke med det.I dagens anledning er titelmelodien skiftet ud med sangen ’Hvis du vil se’ som Gunnar har skrevet tekst til. Melodi og sang står Michael J for.