Petra Nagel
Én dag tilbage - A podcast by Martin Johannes Larsen - Tuesdays
Categories:
Petra Nagel blev landskendt, da hun i en række tv-programmer lukkede os ind i først sit kærlighedsliv, så sine kropstanker og til sidst sin egen fødsel. I dag er hun fast vært på GO'-programmerne og kvinden i front på en af TV2's helt store seersucceser, Bachelor. Og apropos, så er Petra for nylig hjemvendt fra Sri Lanka og optagelserne til en spritny sæson af Bachelorette. Det skal vi selvfølgelig høre mere om, for jeg er – erkender jeg blankt – en sucker for programmet! På Petras sidste dag er naturen, familien og de gode samtaler med vennerne i højsædet. Hun starter dagen med noget så ungt som en BMO (!) og fortsætter så stilen med blandt andet Sancerre, heli-skiing og et par timers arbejde på en tv-produktion. Alt sammen akkompagneret af gode argumenter og anekdoter, selvfølgelig!Vi hører også om dengang i 8. klasse, hvor Petra skulle i erhvervspraktik og valgte at tilbringe ugen hos et ældre lesbisk par, der drev en alternativ Bed & Breakfast i Korsør. Og så får I historien om, hvorfor Petra har æren for, at min kone og jeg mødte hinanden.Jeg håber, at du vil lytte til et dejligt afsnit! Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.