1:5 - Christian Puglisi

Det terapeutiske løg - A podcast by DR

Categories:

I et køkken kan man lære at være modig og at tro på sig selv, siger Christian Puglisi. Lad være med at tænke så meget over hvad der er smart for tiden, og hvad andre mener om din madlavning. Dyrk det enkle, og det du selv kan lide, så bliver det meningsfyldt. Christian og Mikkel laver salciccia-pølser af rådyrkød. Gæst: Christian Puglisi, restaurantejer og tidligere Noma-kok. Vært og tilrettelægger: Mikkel Rønnau. I redaktionen: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. Opskrift: Salciccia-pølser med rådyr 3000 g rådyr kød, pudset fri for sener, gerne kølle. 1500 g svinebryst i tern. 80 g salt. 250 g rugbrød udblødt i: 200 g hvidvin 2 tsk røget chili i flager 2 tsk sort peber. Svine-tarme til stopning. Salt, peber og chili vendes med kød og fedt og disse skæres i tern på 2 x 2 cm ca. Det hele skal-fryses og hakkes på groveste kaliber af kødhakkeren. Røres "sejt" med salt, tilsættes vin og rugbrød som evt kan blendes eller pilles i stykker med hænderne. En lille prøve-delle steges og farsen smages evt til. Stoppes i tarme - undgå større luftlommer. Pølsen skal være fast stoppet men der skal være plads til at kunne rulle dem. Hvis de er for bløde kan det rettes til når man strammer. Rul hver anden pølse så de ender med at blive rullet skiftevis den ene og den anden vej. Skal gerne hvile i et døgn inden de skæres fri fra hinanden. Husk at pølser skal steges nænsomt så de holder på fedtet. Alle typer krydderier kan bruges.

Visit the podcast's native language site