Død, sorg og samtaler – med Ane Christensen

Det spirituelle hjørne - A podcast by Annasophia Petri

Jeg taler med psykolog Ane Christensen, som arbejder med familier i sorg i Børnecancerfondens psykosociale tilbud: FAVN. Ane har selv haft døden tæt ind på livet, da hun for 25 år siden fik en datter, der sig at have en svulst i hjernen. Anes datter blev 11 år og vi taler om hvordan det var at leve med døden i åndende i nakken i de år og hvordan Ane og hendes familie håndterede døden da den kom. Du kan se mere til Ane på hjemmesiden: https://www.livsceremonier.dk/moed-ceremonilederne Du kan følge Det Spirituelle Hjørne på Instagram @detspirituellehjorne ©️ Ann-Sofie Packert 2020 Anes anbefalinger: Der er skrevet megen litteratur om sorg. Og der er mange betragtninger om det at sørge. Efter min mening og erfaring, kan sorg ikke gøres op i rigtig og forkert. Det er en individuel og meget personlig proces, hvor der selvfølgelig er mange fælles indikationer på, hvad der kan lindre bare en lille bitte smule. Og mindst lige så mange meget naturlige og indimellem meget besynderlige sorgmetoder, opfundet af desperate forældre. Men det er lige meget. Hvert menneske opfinder med andre ord sin egen lille sorgteori, som vi professionelle må respektere, så længe det ikke bliver patologisk. ’Så trods alle velmenende ord fra omgivelserne, står forældre, der har mistet et barn, helt alene og må selv finde vejen i den store sorg’ (Pam Brown). Bøger for voksne efterladte: Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Gyldendal 2017. Forfatteren Naja Marie Aidt mistede sin 25-årige søn efter han i en LSD-rus sprang ud af et vindue på Vesterbro. En smuk, poetisk og meget anderledes bog om hendes kæmpe sorg. Esben Kjær: Min usynlige søn. Gyldendal, 2016 Esben mistede sin søn af cancer og har skrevet en bog om de voldsomme kræfter sorg er og hvordan han kan leve videre med ham indeni. Det gør han via sin egen historie og via interviews med fagpersoner. Esben Kjær: Døden – en overlevelsesguide, Gyldendal, 2019 En opfølgning på den forrige bog, en håndbog i sorg og hvordan man overlever den. Maria Gerhardt: Transfervindue. Politiken 2017. Maria Gerhard (DJ’en Djuna Barnes) har skrevet en utopisk forestilling om at hele Nordsjælland er omdannet til et Hospice. Det er små digte og oplevelser, Maria døde selv af cancer marts 2017. Mette Bendixen og Marie-Louise Vianelle: Dus med Døden. Egolibris 2017. De to forfattere har selv oplevet at miste en nærtstående og har skrevet en praktisk og anvendelig bog om, at stå ved siden af én, der har mistet. En guide for pårørende. Anna Kløvedal: Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed. Tiderne Skifter 2009 Om en mor, der mister sin eneste datter på 15 år. Starten er en meget hård beskrivelse af hele sygdomsforløbet, som I bare kan springe over, hvis I ikke kan holde ud at læse det. Resten handler om moderens følelse af meningsløshed og uretfærdighed og megen vrede. Om at sørge. Og om kunsten at leve videre. Anna Bridgewater: Søster til låns. Thaning og Appel. 2008 Om at være søster til en kræftsyg søster (voksne) og om det tomrum, der opstår, når et menneske, vi elsker, dør. Og om at fortsætte et liv, der aldrig bliver som før. Julia Lahme: Sig Farvel – hvad præster ved om kærlighed. Pretty Ink 2009. Interview med seks præster om glæden, fortvivlelsen og alle de forbudte følelser, når en pårørende dør. Lise Trap: Sorg er den dybeste ære glæden kan få. Kan købes direkte hos forlaget Alpha Hvordan man som sørgende bedst rummer sine omgivelser. Også velegnet for pårørende til efterladte. Lise Trap: Hjertebånd. Kan købes direkte hos forlaget Alpha De nyeste sorgteorier, som handler om at kunne leve med tabet, og ikke slippe og ’komme videre’. Liselotte Hornemann Kragh: ’Døden Nær’ - jordnær, filosofisk og psykologisk bog om at være tæt på en døende. Liselotte Hornemann Kragh: ’ Den fortrolige død’ – om at besinde sig på sin egen død. Marianne Davidsen Nielsen: Blandt Løver. Socialpædagogisk Bibliotek. Om at bearbejde sorg over tab af nærtstående. Mest til fag-personale, men meget fine idéer til sorgarbejde. Megan Devine: It’s Ok that you are not OK. Sounds True 2017 Amerikansk kvinde, der pludselig mistede sin mand ved en drukneulykke. En bog til og om sørgende, med et helt nyt perspektiv. At det er OK, hvis du ikke er OK. Andres anbefalinger om at dø og sørge: Helene er her ikke mere Bogen er skrevet af Helenes mor, Helle, en fængslende beretning om hendes lille datter, der kun blev 6 år. Atle Dyregrov: Sorg hos Børn (en håndbog - anbefales til forældre og de nærmeste) Her giver Atle Dyregrov praktiske råd om og retningslinjer for, hvordan man bedst drager omsorg for børn, der oplever døden blandt deres nærmeste og kommer med eksempler på, hvordan eventuel deltagelse i ritualer omkring døden og samtale herom kan tilrettelægges. Med bogens beskrivelse af børns sorgreaktioner på forskellige alders- og udviklingstrin – også helt små børns – får man den nødvendige indsigt for at kunne yde konkret støtte. Forfatterens omfattende viden og erfaring formidles klart og forståeligt uden at overforenkle, og bogen er oplagt for alle berørte forældre og for personalet i skoler og børnehaver. Man får en god baggrund for at forstå børns sorgreaktioner på forskellige alders- og udviklingstrin og en masse praktiske råd om og anvisninger på, hvordan man kan støtte børn i deres sorgarbejde. Julia Lahme: Sig Farvel – hvad præster ved om kærlighed. Pretty Ink 2009. Interview med seks præster om glæden, fortvivlelsen og alle de forbudte følelser, når en pårørende dør. Følelser og refleksioner når man har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN. Alle artikler har været trykt i foreningens blad “Isblomsten” og er skrevet af forældre, der har mistet et eller flere børn. http://mistetbarn.dk/wp-content/uploads/2015/01/Sorg_hos_b__rn_og_deres_behov....pdf Det sker kun for naboen Af Bente Chemnitz Det sker kun for naboen, siger vi, når ulykker rammer. Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende. Sorg og krise Af Lis Hillegaard, Lis Keiser & Lise Ravn Med udgangspunkt i praktiske eksempler viser bogen, hvordan vi både som professionelle og private aktivt kan gribe ind og støtte mennesker, der er ramt af sorg eller krise. Mit barn døde Af Johan Zimsen, Birgit Madsen og Peter Olesen 25 forældre skriver deres beretninger om at miste et barn. Min søster døde. Min bror døde Af Peter Olesen og Anneli Iversen 25 børn og voksne skriver deres beretninger om at have mistet én eller flere søskende. Julie er død Af Karsten Holm En fars beskrivelse af et krise- og sorgforløb efter hans datter blev kørt ihjel af en spritbilist. Da Marie døde Af Birgit Madsen Marie er 14 år, da hun bliver dræbt i trafikken. Bogen er en mosaik, hvor en kreds af mennesker, der kendte Marie fortæller om, hvad det kom til at betyde for dem at miste hende, og hvad det forandrede i deres liv. Janne er ikke mere Af Ilse og Kjeld Johnsen Første del af bogen beskriver den sorg, forældrene oplevede, da deres datter blev trafikdræbt. Anden del af bogen omhandler de uforklarlige oplevelser, forældrene kom ud for efter Jannes død. Livets flamme Af Gudrun Rasmussen En mors historie om at miste sin voksne søn, der dør af hjertestop under en håndboldkamp. Til Anders Af Jens Hatting En fars historie skrevet som dagbog i den sidste tid med sin søn. Bogen beskriver, hvorledes alvorlig sygdom vender op og ned på hverdagen for en helt almindelig familie, og hvordan kærlighed og sammenhold gør en svær tid lidt lettere at komme igennem. Den første vintergæk Af Kirsten Hansen-Møller En mors gribende beretning om at miste en datter og samtidig få et barnebarn. Datteren Therese dør af kræft få dage efter, at hun har født sin datter tre måneder for tidligt. Kære Anne Stine – breve til en engel Af Hans Lauge Petersen Sorgen over at miste det umistelige har fået faren til at skrive denne bog. Anne Stine dør i en bus ulykke på Bali 20 år gammel. Om mørke og lys Af Hanne Frøyr For Hanne Frøyr var det hendes ”sjæls sorteste nat”, da hendes datter tog sit eget liv. Men det har lettet sorgen, at hun har lært at acceptere sin datters valg – og at bryde tabuet omkring selvmord. Lev stærkt - dø naturligt Af Kim Engelbrechtsen Farens breve til sønnen Jakob, der begik selvmord 16 år gammel. Bogen er samtidig et forsøg på at give gode råd til andre unge og forældre, så de ikke havner i samme situation. Mette - en beretning om et selvmord Udgivet af Psykiatri Fondens Forlag Bogen giver et enestående indblik i en ung kvindes personlige oplevelse af sin depression. Den bygger på Mettes efterladte dagbogsnotater. Hverken familie eller venner aner, hvor syg Mette er, før hun efter en kort indlæggelse på psykiatrisk afdeling begår selvmord og efterlader sig sin 4-årige søn. Martina Af Lilian Hoffmann En mors gribende beretning om sin 16-årige datters korte og tragiske bekendtskab med narkotika. Bogen er skrevet som en åbenhjertig beretning om en families ulige kamp mod de hårde stoffer og som en advarsel til unge og deres forældre. Hun valgte døden Af Maureen Dunbar En mors beretning om syv års mareridt med sin datters anorexia. Da Catherine var 15 år, fik hun stillet diagnosen nervøs spisevægring. Moren fortæller i denne bog sin datters tragiske historie og de mange op- og nedture, Catherine og familien gennemlevede i de syv år, sygdommen varede. Catherine døde som 22-årig. For Børn: Egmont Fonden: Tager Bedste en taxa til himlen? Bogen forsøger de voksne at hjælpe med at sætte ord på døden i snak med børnene. HC Andersen: Tommelise Eventyret Tommelise er fortællingen om en lille pige i en stor verden. Verden bryder på mange prøvelser og på eventyrligvis bliver hun blomsterdronning. Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter (et must – både film og oplæsning) Sophie Swerts Knudsen: Ulven (om en dreng på to år med kræft - som finder modet til at kæmpe) Vundet en pris for bedste børnebog (forlaget egolibris) Marie Lau: Alfred på Hospital (billedbog om Alfred som har kræft) - så fin for børn at spejle sig i (fåes gennm Børnecancerfonden) Helene Stubbe Bruun: Min storesøster er syg (til børn 3 -6 år med alvorlig syg søskende) en samtalebog med smukke tegninger (forlaget turbine) Dorte Jordan: Hvem elsker dig i himlen? forlaget Darklights. Bogen er skrevet til børn, den handler om Anders`s lillesøster Michala som bliver indlagt og til sidst dør af sin sygdom. Der er nogle rigtige dejlige billeder i bogen en rigtig god lille bog. Kan købes hos alle boghandlere. Da Mikkels far Ida Marie Skov Storm blev syg: Interaktiv bog på Børn, Unge og Sorgs hjemmeside: http://www.euskom.dk/mikkelsfar/index.php?page=0 Flere forfattere: http://givhåb.nu/du-er-ikke-alene-lancering-af-novellesamling-og-stor-novellekonkurrence/ Novellesamling om at dø eller miste. Kan købes for 30 kr. i boghandleren eller www.saxo.com Anne Jacobsen: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom og død Gunnar Wille: En lille bog om døden. Om hvad der sker når et menneske dør. Lise Lotte Aabrink: Tommys hus i himlen Bogen beskriver familiens liv gennem at miste - at sørge og at komme videre. Sorg, svigt, afmagt, selvmordstanker - og kærligheden, da de kommer igennem. Bogen er opdelt i 3 afsnit: Oplæsning for mindreårige 3-8 år - selvlæsning for 9-18 år og de voksnes afsnit. Bogen bygger på dagbøger skrevet efter Tommy på 16 år døde ved en trafikulykke. Tilbage var to små søskende på 7 og 10 år og forældrene i dyb sorg. Doris Stickney: Larver og Guldsmede: om at forklare død for børn Film: Lille Poul og Dragen (tegnefilm og en lille dreng der har cancer, fåes gennem Børnecancerfonden) Helium ( om en dreng der skal dø – vandt en Oskar) http://politiken.dk/kultur/filmogtv/oscar/ECE2223731/dansk-oscarjubel-helium-vandt-for-bedste-kortfilm/ Ligger her på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=jD8LsXXLDyE

Visit the podcast's native language site