Meet The Feebles

De Gnavne Filmnørder - A podcast by De Gnavne Filmnørder

Categories:

Hvis man sidder til en familie-komsammen og tante Oda spørger: "Kan du ikke anbefale en dukkefilm, som jeg kan se sammen med Sanne, min yndlingsniece på 5 år, når hun kommer på besøg? Hun er helt vild med "The Muppets" - så noget i den retning." Så er det da, at man anbefaler den familievenlige dukke-film "Meet the Feebles" fra manden bag filmen om ringen. De fire gnavne filmnørder har denne gang set Peter Jacksons dukke-mesterværk fra 1989, men vi var ikke alle fire helt enige om filmens plusser. Minusserne ved filmen var der et par stykker, der fokuserede meget på. Forstå det, hvem der kan. Vi kommer ind på filmens forbindelser til andre dukkefilm/serier, ikke mindst Jim Hensons kreationer, og hvordan den hører hjemme på Jacksons CV. Der vil forekomme beskrivelser af skumle situationer i podcastet (du vil aldrig tænke på en snabel og dens funktion på samme måde igen) og sangen "Sodomy" bliver refereret et par gange eller tre. Spørgsmålet er: kan en dukke være andet end familievenlig? Kan man se på et familie-variete-show som "Meet the Feebles" som andet end noget, som man kan se med hele familien? Lyt med i vores seneste podcast og find ud af om det er en god ide at anbefale "Meet the Feebles" til tante Oda og yndlingsniecen på 5 år. Rigtig god fornøjelse

Visit the podcast's native language site