MINE VENINDER TAGER ALTID DERES KÆRESTER MED

112 For Venskaber - A podcast by Heartbeats - Mondays

Categories:

“Du har en kæreste. Du har en kæreste. Du har en kæreste. Og du har en kæreste”, tænker Ida, da hun kigger rundt på sine veninder. “Så er jeg jo den, der er mindst værd her. For jeg har ikke nogen, der elsker mig betingelsesløst og for evigt. Udover min mor”. I dagens afsnit taler vi om at være single og have veninder, der altid vil have deres kærester med, når man skal være sammen. Tidligere har vi lavet et afsnit, der hedder ‘Den sidste single i vennegruppen’, hvor lytteren følte sig ekskluderet, fordi hun aldrig blev inviteret med til ‘par-ting’. Men i dagens afsnit har lytteren det omvendte problem. Hun bliver inviteret med til alt, men det er altid med kærester, og når hun selv tager initiativ, tager veninderne også deres mænd med. Vi taler om Marias kærestekedelighed, og hvor længe sådan en kan vare ved, om Idas usikkerhed som single blandt kærestepar, om værdien i at være alene med sine venner og om faren ved, at blive FOR gode venner med sine veninders kærester. Og så får vi også lige vendt, om titlen ‘Stop med at ret mig’ var en meta-fejl med vilje? Og Ida får en ubehagelig åbenbaring om, hvor meget hun egentlig er solen i sit eget solsystem…

Visit the podcast's native language site